Tirsdag den 23. januar 2024 inviterede iiINTERest til dialogmøde i CISUs lokaler på Vartov i København. Lokalet, som CISU havde stillet til rådighed til formålet, havde navnet ’Mathilde Fibiger’. Med dét fulgte en vis forpligtelse. Mathilde Fibiger var nemlig en af Dansk Kvindebevægelses første store debattør, som vakte røre i den offentlige samtale, da hun i midten af 1800-tallet proklamerede ’Damernes Emancipation’. Om end vores vision var mindre i både slagkraft og udbredelse, var intentionen med vores debataften et langt stykke hen ad vejen den samme: nemlig, at starte en debat om behovet for fattigdomsbekæmpelse blandt de fattigste befolkningsgrupper i Indien og Nepal.
Dialogmødet var et resultatet af et ønske vi længe har haft i iiINTERests bestyrelse, om dels at skabe et forum, hvor vi kan diskutere og skabe debat om nogle af de emner, som står centralt i vores projekter og indsatser i Indien med et bredere publikum af interesserede – medlemmer som ikke medlemmer – og dels at starte et fagligt sparrings-fællesskab med andre udviklingsorganisationer, der arbejder med nogle af de samme emner og kontekster som os. Derfor sendte bestyrelsen i iiiNTERest i december 2023 en mail ud til (blandt andre) CICED – en medlemsorganisation i CISU som arbejder særligt med uddannelse i flere forskellige kontekster globalt, herunder i Nepal – med en invitation til samarbejde. Og heldigvis svarede de hurtigt tilbage – de var meget de interesserede i at møde os!
Efter et par hilse-på og planlægningsmøder, blev vi enige om formatet: vi ville invitere til en debataften under titlen ’fattigdomsbekæmpelse i Indien og Nepal’, hvor vi skulle drøfte vores forskellige tilgange til fattigdomsbekæmpelse og blive klogere på vores egen og hinandens tilgange og praksisser. De to repræsentanter, som blev bedt om at debattere, var Søren Jeppesen (formand for iiINTERest) og Rita Tissdale (bestyrelsesmedlem og mangeårigt bestyrelsesmedlem i CICED). Til at sikre at aftenen ikke blev én lang selvsmagende ros til hinanden og os selv for vores arbejde, havde vi inviteret journalist og Indiens-kender, Thomas Gringer Jakobsen til at moderere samtalen.
Med en åbningsspørgsmål om, hvorvidt lande som Indien og Nepal overhovedet har behov for støtte til fattigdomsbekæmpelse gennem dansk udviklingsbistand, fik Thomas sparket diskussionen godt i gang. Det der fulgte, var en spændende og tankevækkende debat, der tog fat om nogle af de helt store spørgsmål og udfordringer ved udviklingsarbejde i dag: Er det overhovedet nødvendigt at tale om fattigdomsbekæmpelse i 2024? Kan man måle ’impact’ på udviklingsinitiativer, der strækker sig over årtier og inkluderer et utal af aktører? Hvordan skaber man lokal forankring og inklusion af projektdeltagerne? Hvad skal der til for at sikre varig forankring af ens projektaktiviteter? Og hvordan sikrer man retfærdige vilkår for ens lokale partnere uden at sætte for høje eller urealistiske krav? Emnerne var mange og spørgelysten var stor. Blandt publikum var medlemmer af de to foreninger, men også repræsentanter fra flere af CISUs øvrige medlemsorganisationer, som bød ind med egne erfaringer og stillede gode og relevante spørgsmål til paneldeltagerne.
Selvom Indien har oplevet økonomisk opsving siden 90’erne og i dag både har sendt rumraketter til månen og har investeret i store infrastrukturprojekter rundt omkring i verden, så er der fortsat behov for fattigdomsbekæmpende indsatser. Uligheden i Indien er enorm og mens den politiske elite i løbet af de sidste årtier er blevet forgyldt, er tilstandene i landområderne enten stagnerede eller blevet forværret. Det skyldes i særdeleshed det store antal af særligt unge mænd, der migrerer til byen og lader de mindst ressourcestærke familiemedlemmer tilbage i landsbyerne. Mange af de udfordringer, som vi i iiINTERest kendes fra en Indisk kontekst, gør sig også gældende for de områder i Nepal, hvor CICED arbejder. Det tillod os at have en konstruktiv samtale om metoder og tilgange til det fattigdomsbekæmpende arbejde – en type af sparring, som er vigtig, når vi som organisationer forsøger at navigere i de svære kontekster, vi arbejder i.
Alt i alt var aftenen en stor succes – og vi erfarede, at vi sagtens kunne have holdt 10 debataftener mere for at komme i dybden med de mange spørgsmål, der blev rejst. Af samme grund har vi også intention om at fortsætte samarbejdet med CISU og at andre organisationer også vil melde sig med input. Vi håber, at arrangementerne kan blive de første spæde skridt i retningen mod at skabe større synlighed omkring det fattigdomsbekæmpende arbejde, der finder sted rundt omkring i verden. Vi håber også, at vi gennem erfaringsudveksling og kritisk diskussion kan at udvikle vores tanker bag, formål med og metoder til at skabe mere retfærdige forhold – økonomisk, socialt og kulturelt hvor end i verden vi befinder os.