Grundet Corona er vores aktiviteter i Indien blevet udskudt. Hvad angår vores fjerde og sidste fase af fødevaresikkerhedsprojektet er vi derfor nu 3 år inde i projektperioden og har to år tilbage. Selv om aktiviteterne har været en del påvirket af Corona og stoppede i en periode, er de nu i gang igen. Og grundet en første del af projektet, hvor der virkelig var fart over feltet og skete mange, gode fremskridt, så er vi faktisk sådan nogenlunde halvvejs med hvad vi gerne vil opnå. Og det skyldes naturligvis det gode arbejde som Ahead Initiatives har udført sammen med deres lokale partnerorganisationer.

Aktiviteterne er først og fremmest rettede mod at give et stort antal fattige familier i projektområderne adgang til at dyrke flere grøntsager og fødevarer og/eller kunne udføre betalt arbejde gennem den indiske regerings såkaldte ’100 dages arbejde program’ (også kaldet Mahathma Gandhi National Rural Employment Guarantee Scheme). Dyrkningen af grøntsager og fødevarer sker ved at danne en række aktivitetsgrupper, hvor familierne kan lære en række færdigheder og over tid støtte hinanden. I en række områder bliver informationen fra Ahead Initiatives også givet videre til andre interesserede familier i landsbyerne.

Udover den ’direkte’ assistance til familierne er der også et tæt samarbejde med en række kommunale og regionale myndigheder. Tanken er, at myndighederne i samarbejde med de lokale beboere skal kunne videreføre aktiviteterne, når projektet slutter. Derfor bruges der megen energi på at få en række rutiner institutionaliseret lokalt, herunder at hjælpe myndighederne med at søge penge på delstatsniveau så familierne kan deltage i ’100 dages arbejde programmet’ og f.eks. dyrke grøntsager og andre fødevarer. Da pengene til de deltagende familier ikke kommer fra kommunekassen, men fra nationalt hold i Delhi, er det en slags ekstra midler til både den enkelte familie og den lokale økonomi. Altså til gevinst for ’alle’.

Næste skridt er at aktiviteterne skal udbredes til en række kommuner, som ikke er en del af hvad vi kalder ’det intensive projektarbejde’. Det vil sige at vi ikke vil bruge lige så meget tid i disse områder på at udbrede aktiviteterne – hvad vi kalder en ’ekstensiv tilgang’. Der er stadig både for at assistere flere fattige, men også for at udbrede tilgangen til fattigdomsorienteret arbejde blandt (flere) kommuner og lokalmyndigheder. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver modtaget i de forskellige områder.